Vores holdning til engangsindpakning
Vores produkter er lavet i vævet carbon, som kræver enorme temperaturer at fremstille. For at lave carbon fibre skal man varme polyacrylonitrile op til ca. 1800 grader, hvorefter fibrene skal overfladebehandles og herefter væves. Først nu kan den støbes i den rette form og med en blanding af resin og herved opnå den rigtige styrke. Til slut får produkterne sit matte finish med special matlak, så den ikke går til i det danske vejr.
Selvom vores produkter er lavet til at holde, så koster det en del energi at varme en ovn til de grader og vi forsøger derfor spare på Co2'en et andet sted.
Når du køber vores produkter modtager du dem nemlig uden den velkendte papindpakning, som vi alle ved hvad der sker med så snart du har taget varen i brug. I et forsøg på at minimere brugen af engangs pap og plastik.
Vi mener simpelthen ikke at markedsføringsværdien af pap der holder dit produkt og herefter smides ud opvejer Co2'en det har kostet at lave den.
Carbon fiber typer og valget heraf
Der findes mange forskellige former for carbon fibre alt efter styrke og fleksibilitet, som bruges til alt fra løbesko til rumindustri. Toray 300, den ekstremt stive til løbesko, som ikke må flexe da du så vil miste afsæt, til M60J den meget fleksible som bruges til rumindustri, som skal kunne flexe og holde til kræfterne fra rummet. Disse ligger i hver deres ende på GPA (flexibilitet) listen.
På den anden side har vi MPA (styrke) listen, som spænder fra Toray 300 til Toray 1000 den stærkeste, men meget lidt fleksible.
Så hvad går man med? Det kommer i stor grad an på hvad du ønsker af din komponent. Vi vil jo gerne have at det er stift, men bliver det for stift, så knækker det nemmere.
Vores valg er faldet på en kombination af M40 og Toray 800, som ligger højt på både stivhed og styrke, begge hjælper til at give den fornødne egenskaber for carbonprodukter til cyklen. Fordelen ved at bruge 2 typer er, at det er muligt at give f.eks. en frempind god stødabsorbering, men samtidig gøre den super stiv på de rette steder.